Frosne/Friske Minikiwi/Blåbær/Havtorn Knud´s Frostbil med Is, Fisk, Bær og Brød Blåbærplanter EL Cykler Sur Strømming Sibirisk Blåbær Blåbærmarmelade / Saft Andre Træer/Buske/Planter Is / Frosne Cocktail Drinks Golf Bolde Minikiwi Blåbærvin / Blåbær ØL Andre vine Blåbærsennep Blåbær/Hindbær Likør Andre likører Tørrede bær Blåbærbjesk Lammekød Blåbær Te Personlig Pleje Blåbærpulver Mejeri Produkter m/Blåbær Sommerhus udlejes Redskaber Hårdføre Figen Vækstlys Renault Truck Parts Bageriprodukter Diverse Husstandsvindmølle Confit de Canard Boghvede Shop info Login Købsinfo
 
Blåbærtærte
Lækker Blåbærtærte med Marcipan

200 g mel
2 tsk. vanille sukker
1 tsk. bagepulver
150 g koldt smør (flydende Becel kan også bruges)
150 g sukker
1 lille æg
200 gr blåbær (friske eller frosne)
Tynde skiver marcipan (ca. 80 g)
Bland mel, vanillesukker, bagepulver og sukker - smuldr det kolde smør deri. Pisk ægget let sammen og start med at komme halvdelen i dejen. Saml den hurtigt og kom evt. mere æg i hvis nødvendigt. Læg dejen koldt 1/2 time. Rul/pres halvdelen af dejen og læg den i en smurt tærteform. Brug evt. husholdningsfilm til at klappe dejen på plads. Drys bærrene på. Læg de tynde marcipanskiver over bærrene. Rul resten af dejen ud eller tril den i små pølser som bruges som strimler der flettes i gitter over tærten. (eller lave et låg med lufthuller) Nu kan tærten stilles i køleskabet et par timer eller bages straks (afhængig af hvornår man skal bruge den - smager nemlig endnu bedre hvis den er lun)
Bagetid - 30 min. på næstnederste rille i en 200-225 grader varm ovn. Hold øje med den ikke bliver for brun - læg evt. et stykke alu folie over.
Spises gerne lun med creme fraiche, flødeskum eller vanille is.


Tærten er rigtig nem at bage når man bruger disse fif.

Det er vigtigt at man sætter dejen i køleskabet ca. 1/2 time inden man skal bruge den.

Når man skal rulle den ud - så tager man ca. halvdelen af den kolde dej og lægger den på midten af det smurte tærtefad man vil bruge.
Derefter tager man et stort stykke Wita vrap (madfilm)/ eller et par klare engangs plast handsker - og trykker dejen ud til kanterne med hånden.
Dejen hænger ikke fast i det tynde film og så er det nemt at arbejde med. 

- Vi bager ofte tærten selv, og med denne fremgangsmåde tager det ikke ret lang tid, samt sviner ikke andre steder, end der hvor man skal bruge dejen.

Held og lykke (og den smager i øvrigt fantastisk  - gerne med vanille is eller blåbær is)
 Tilbage